To plus to er Koko

ANNA MARGRETHE KJÆRGAARD HAR TEGNET

HANDLING OG ANMELDELSER

Koko bor med sin far i antikbutikken. Hendes mor rejste da hun var helt lille og har altid bare været et falmet foto bag glas og ramme. Koko drømmer om at alting er anderledes. Måske kommer hendes mor tilbage eller måske flytter der nye naboer ind - en dame og en pige - så kunne far få en kæreste, og hun kunne få en søster. Da nabodrømmen pludselig går i opfyldelse virker alt med ét mere sandsynligt.

 

'To plus to er Koko' er en bog om en pige, der lever mere i sine drømme end i den virkelige verden, men da hun først begynder at være en del af alt det, der er lige rundt om hende, så lukker verden sig op.

 

Uddrag fra Lektør:

En vedkommende bog om ensomhed, skilsmisse, familieformer, mobning, hævn og venskab.

Det er tunge emner, der tages op, men bogen er både rørende og underholdende.

Sproget er flot og flydende.

Kan give målgruppen livslærdom

 

Anmeldelser:

Politiken: 5 hjerter

Fyns stiftstidende: 5 stjerner

Bogbotten

Bogrummet

Bogvægten

Samlet liste over anmeldelser i aviser/fagtidsskrifter: Bog.nu

 

STRØTANKER

  • 'To plus to er Koko' anbefales som højtlæsning fra 7 år og selvlæsning fra 8 år.
  • Pigens navn opstod allerede da jeg skrev de første linjer, hun blev født i en rokokostol - så gav det ligesom sig selv :-)
  • Historien har ulmet i mig længe. Hver dag kører jeg forbi en antikbutik, der ligger ved siden af en frisør, så miljøet har jeg fået foræret.
  • Titlen drillede lidt, men det endte med en lidt kryptisk titel, der giver mening, når man læser historien.
  • Anna Margrethe Kjærgaard har med sin poetiske og følsomme streg, tegnet en meget fin forside. Fuglen og buret er meget vigtige elementer i historien.