Om mig selv

JEG VAR ENGANG ET BARN

NU SKRIVER JEG BØGER TIL BØRN

Da jeg var barn, tænkte jeg på, hvordan det mon var at være voksen.

Som voksen tænker jeg på, hvordan det var at være barn.

Dengang tænkte jeg både på døden og universet.

og var vild med persille og hindbær og mine veninder.

Jeg blev berørt over de første anemoner og bøgeskoven, der sprang ud.

Det gør jeg stadig.

Jeg kunne lide de fleste fag i skolen - også matematik.

Det var rart at sætte to streger under resultatet.

Måske var det derfor, jeg blev kemiker.

Men som tiden gik, kunne jeg lide det mindre.

Og jeg havde så mange ord inde i hovedet.

De havde fået vokseværk.

Så det var en befrielse at begynde at skrive.

Sådan for alvor.

Og det var en befrielse at gå på Forfatterskolen for Børnelitteratur.

Det var alvor!

En lille og stor skole på en gang.

Jeg har aldrig hørt om nogen, der ikke kunne lide at gå der.

Her fik jeg modet til at vinke farvel til det trygge.

Sådan noget med fast arbejdstid og pensionsopsparing.

Men også til den trygge måde at skrive på.

Nu er jeg børnebogsforfatter.

Det vil jeg gerne være i 100 år endnu.