Steffen Larsen har skrevet et portræt om mig og bl.a. Vera-bøgerne i bladet 'Børn og Bøger' (september 2012 - artiklen kan ses på min forfatterside på facebook).
I 'Videre med Vera' bor Vera stadig med sin mor Ketty i den lille by, hvor der lugter af ko, og nu er mors kæreste Ryan flyttet ind.
Men hendes far har også fået en baby ... Finn. Ham gider Vera ikke at se. Og hun gider heller ikke sin far eller hans nye kæreste, Miriam. Nej, det er bedre med vennerne Linda og Jack, selvom de kæmper med Bo, der hele tiden er ondskabsfuld mod Jack.
Bogen har fået fem hjerter i Politiken hvor børnebogsanmelder Steffen Larsen bla. skriver: Det er ganske simpelt en fornøjelse at læse Mette Vedsø. Hendes sprog bobler. Hele anmeldelsen i Politiken kan læses her.
Læs også anmeldelser fra æseløre.dk og skilsmissen.net.
Det var lettere at skrive 'Videre med Vera' end at skrive 'Vera', og jeg lærte lidt om boksning undervejs.